Indlæg

Klinikken fremstiller  individuelle indlæg, disse laves altid på baggrund af ledtest og fodanalyse.

Der laves altid en opfølgende kontrol efter ca. 14 dage.

Fødderne bliver slidt hver dag, vi går og står på hårde underlag, dette kan med tiden medfører ømhed og smerter, her kan et par indlæg hjælpe.


Forfodsindlæg

Nedsunken forfod/ forfodsplatfod (Latin: Pes planus transversus)

Denne tilstand opstår når tværbuen i forfoden synker ned og knoglehovederne bliver trykket ned i underlaget. For mange vil dette tryk give ømhed/ smerter og kan medfører hårdhudsdannelse og ligtorne.

Der er mange årsager til at forfoden synker ned, fx overvægt, sportslig stor belastning af fødderne, forkert fodtøj etc. Ofte vil der også ses hammertæer forbundet med tilstanden. Dette skyldes at de sener der forbinder forfoden med tæerne bliver for stram og tæerne dermed trækkes tilbage og får hammertås stilling.

Det er vigtigt at gå i gang med indlægsbehandling, så tidligt som muligt, da man med forfodsløft i fodtøjet (pelotte) kan løfte forfoden op i normal stilling og dermed undgå de gener det ellers kan give når knoglehovederne trykkes ned i underlaget. Samtidig forebygger forfodsløftet at senerne imellem forfoden og tæerne bliver stram og der dannes hammertæer. Et indlæg med forfodsløft virker kun optimalt hvis det er fremstillet og placeret individuelt til den enkelte persons fod, da ingen fødder er ens. Dette foretages af en fagperson, som fx en fodterapeut.

Den nedsunkne forfod og hammertæer, opdeles i ”mobil” og ”rigid”. Dvs. at hvis man ikke har fået behandlet den nedsunkne forfod og eventuelle hammertæer tidligt nok er tilstanden blevet rigid, hvilket betyder at der er forskel på, hvilke indlæg der skal fremstilles for at fjerne generne.

 


Formthotics er en termoplastik, ortopædisk indlægssål, der opvarmes og formes efter din fod. Formthotics er lette,  stødabsorberende og understøtter fødderne i deres naturlige position.

230-130


Podo slim 3/4  indlæg, med pelotte og svang.

230-130-2


 

Apofysitis calcanei

Vækstlinen på den bagerste del af hælbenet kaldes apofysen. Apofysitis calcanei skyldes overbelastning i vækstzonen i hælbenet.

Apofysitis Calcanei rammer navnlig drenge i alderen 10 – 15 år. Typisk når de øger træningen i sport fx i fodbold.

Barnet vil klage over smerter og vil ofte halte eller gå på tæer.

Ved tryk under den bagerste del på hælen vil barnet ikke mærke noget, men et let tryk fra siden med to finger vil få barnet til at mærke en jagende smerte.

BEHANDLING:

Et par gode stødabsorberende sko samt et par indlæg der får hælen til svæve, vil hjælpe de fleste.

Indlæggene kan du få bliver lavet på klinikken.

 


 

Sygesikring Danmark giver tilskud til indlæg i gr. 1, 2 & 5.

50 % i tilskud til indlæg hos  diabetikere og leddegigt fra den offentlige sygesikring.

Top